Mange har en daglig hudplejerutine for ansigtet, men glemmer at tage sig af læberne. Huden på læberne er blødere, mere følsom, og tager let skade når det udsættes for de ydre elementer. Da læberne ikke producerer olie, behøver de ekstra omsorg for at holde sig hydreret.
Vinter vs. sommer
I løbet af sommeren har vi en tendens til at bruge mere tid udendørs, udsætte vores læber for tørhed, solbrændthed og solskader på grund af varme og UV-stråler. I løbet af vinteren kan det være endnu sværere at opretholde friske, bløde læber. Store temperaturforskelle (når det er koldt udenfor og varmt indenfor) og piskende vintervind kan sætte sine spor på læberne. UV-stråler kan også stadig gøre skade, selv i den koldeste vinter.
Her er 7 enkle sommer- og vinterlæbetips der kan hjælpe dine læber uanset årstid:
- Slik ikke på læberne! Spyt trækker fugtigheden ud af læberne, da det fordamper og gør problemet værre.
- Drik rigeligt med væske, særligt vand – og hold dig hydreret.
- Brug fugtgivende læbepomader som bevarer fugten så læberne forbliver hydreret. Hvis ikke du er allergisk mod solcreme, brug da et produkt med bredspektret SPF 15 eller højere, ikke bare om sommeren men altid når du er udendørs.
- Læbestifter som er blanke eller som indeholder meget glans med lidt eller ingen farve kam være potentielt skadeligt for læberne fordi de kan tiltrække UV-stråler. Prøv en tre-lags-metode for ekstra beskyttelse: brug en læbepomade med solfaktor, efterfulgt af en farvet læbestift og afslut med lidt glans.
- Ved at skrubbe læberne jævnligt fjerner man død hud og læberne bliver sunde og friske. Du kan nemt lave din egen scrub ved at blande lige dele brun farin, vand, salt og honning.
- Dæk ansigtet om vinteren, specielt på dage med meget vind.
- Brug en fugtighedsspray i tørre omgivelser som hjælper dig til at holde huden og læberne hydreret.